Opdag Manon des Sources-filmplakaten, og fordyb dig i dette filmiske mesterværks gribende verden. Lad dig betage af den bevægende historie om Manon, mesterligt fortolket af Emmanuelle Béart, i overdådige naturlige omgivelser. Denne plakat lover dig en filmisk oplevelse rig på følelser og refleksioner over den menneskelige tilstand.
- Papirkarakteristik:
- 🎨 Canvas: global standard i form af udskrivning og efterligner et "lærred"-look.
- Som standard indeholder plakaten en 4 cm hvid kant til indramning (ramme medfølger ikke). Hvis du ikke ønsker det, skal du vælge "uden hvid kant".
- ✅ Størrelse: flere valgmuligheder tilgængelige. ✅
- Høj UV-modstand.
- Farvernes liv maksimum, uden refleksioner.
- Papir genanvendt, hvilket garanterer en respekt for miljøet.
- Indpakket plakat omhyggeligt og leveret i en beskyttelsesrør til en total beskyttelse.
-
GRATIS STANDARDLEVERING.
⚠️ Ramme medfølger ikke. ⚠️
Beskrivelse af denne Manon des Sources-filmplakat
Manon des sources er anden del af den franske roman Les eaux des collines, tilpasset af Marcel Pagnol og udgivet i 1986. Den første del har titlen Jean de Florette.
Manon er blevet en smuk voksen pige og lever som hyrdinde i bakkerne. Ugolin og Papet har succes med deres nellikedyrkning. I landsbyen bor den nye lærer Bernard, som rejser de provencalske bakker, og som Manon observerer. Den unge pige forelsker sig i den smukke unge mand. Ugolin går jævnligt på jagt og observerer til gengæld Manon. Han forelsker sig i pigen, hvilket samtidig giver ham anger. Manon finder ved et uheld kilden, der forsyner landsbyen med vand. Ved et tilfælde havde hun afluret to landsbyboere og erfaret, at alle i landsbyen kendte til kildens eksistens på hendes fars jord og derfor var medskyldig i hans død. Efter at have opdaget kilden, beslutter hun sig for at blokere den på samme måde, som Papet og Ugolin havde gjort med kilden på hendes fars jord. Pludselig står landsbyen uden vand. Ugolin er ikke kun i panik på grund af sit kærlighedsvanvid, men nu er hans nelliker i fare for at blive ødelagt. Under søndagsmessen hører landsbyboerne i præstens prædiken, at der er tale om en forbrydelse i landsbykredsen. Næsten alle ved, at de er Ugolin og Papet. Dette skal et optog råde bod på, og Manon skal som forældreløs deltage i det. I første omgang nægter hun. Men da hun foran den forsamlede landsby anklager Ugolin og Papet for at være ansvarlige for sin fars død, er Bernard også involveret i historien. Sammen med Bernard befrier hun kilden fra blokeringen, og under optoget fyldes landsbyens springvand igen med vand. Ugolin begår selvmord, fordi han nu ved, at Manon aldrig vil gifte sig med ham.
Manon og Bernard bliver gift, mens Papet viser respekt ved Ugolins grav. En gammel blind dame fortæller Papet om et brev, som Florette, hans livslange kærlighed, havde skrevet til ham, mens han var soldat i Afrika. Han havde aldrig modtaget dette brev. Han lærer derefter, at Florette var gravid, og at Jean de Florette var hendes søn. Manon er derfor hans barnebarn. Gamle Papet mister da al lyst til at leve. I sit testamente testamenterer han hele sin formue til Manon og bekender hele sin historie til hende. Efter at have gjort dette klæder han sig fint på og lægger sig i sengen, hvor han næste morgen bliver fundet død af sin husholderske.