Vintage plakat
Blow Up
Prix régulier
€24,99
Prix réduit
€21,99
Livraison offerte
Ne traînez pas ! Il ne reste plus que 20 exemplaires disponibles !
20 commandes dans les 24 dernières heures.
Med vores Blow Up-plakat kan du opdage hele filmens visuelle og følelsesmæssige intensitet gennem vores fængslende billeder. Fordyb dig i den mystiske og spændende verden af dette ikoniske filmiske mesterværk, hvor virkelighed og illusion flettes sammen i en besat søgen efter sandhed. Udforsk de spændende følelser, slående æstetik og mindeværdige præstationer i denne ikoniske film, der prægede biografhistorien. Få din 'Blow Up'-plakat nu, og lad dig rive med af en uforglemmelig filmisk oplevelse.
- Papirkarakteristik:
- 🎨 Canvas: global standard i form af udskrivning og efterligner et "lærred"-look.
- Som standard indeholder plakaten en 4 cm hvid kant til indramning (ramme medfølger ikke). Hvis du ikke ønsker det, skal du vælge "uden hvid kant".
- ✅ Størrelse: flere valgmuligheder tilgængelige. ✅
- Høj UV-modstand.
- Farvernes liv maksimum, uden refleksioner.
- Papir genanvendt, hvilket garanterer en respekt for miljøet.
- Indpakket plakat omhyggeligt og leveret i en beskyttelsesrør til en total beskyttelse.
-
GRATIS STANDARDLEVERING.
⚠️ Ramme medfølger ikke. ⚠️
Beskrivelse af denne Blow Up-plakat
Blow-Up (nogle gange kaldet Blowup eller Blow Up) er en mystisk thrillerfilm fra 1966 instrueret af Michelangelo Antonioni og produceret af Carlo Ponti. Det var Antonionis første helt engelsksprogede film med David Hemmings i hovedrollerne sammen med Vanessa Redgrave og Sarah Miles. Også omtalt er Veruschka-modellen fra 1960'erne. Filmens plot var inspireret af Julio Cortázars novelle "Las babas del diablo" (1959).
Historien foregår i mod-subkulturen fra 1960'ernes Swinging London og følger en modefotograf (Hemmings), der mener, at han uforvarende har fanget et mord på film. Manuskriptet blev instrueret af Antonioni og Tonino Guerra, med engelsk dialog af den britiske dramatiker Edward Bond. Filmfotografen var Carlo di Palma. Filmens ikke-diegetiske musik blev scoret af jazzpianisten Herbie Hancock, mens rockbandet Yardbirds også er med.
I hovedkonkurrencesektionen på filmfestivalen i Cannes vandt Blow-Up Guldpalmen, festivalens højeste hæder. Den amerikanske udgivelse af modkultur-æraens film med dets eksplicitte seksuelle indhold var i direkte modstrid med Hollywood Production Code. Dens efterfølgende kritiske succes og box office-succes påvirkede opgivelsen af koden i 1968 til fordel for MPAA-filmvurderingssystemet.
Blow-Up ville inspirere efterfølgende film, herunder The Conversation (1974) af Francis Ford Coppola og Blow Out af Brian De Palma (1981). I 2012 blev Blow-Up rangeret som nr. 144 i sigte & Lyd til de bedste film i verden.
Efter at have tilbragt natten i et hagesmækhus, hvor han tog billeder til en kunstfotobog, kommer fotograf Thomas for sent til et fotoshoot med modellen Veruschka i sit studie, hvilket får ham til at gøre det sent til en session med andre modeller senere på morgenen. Han keder sig og går, og efterlader modellerne og produktionspersonalet i problemer. Da de forlader studiet, beder to håbefulde teenagepiger om at tale med ham, men Thomas tager af sted for at besøge ham i en antikvitetsbutik.
Vandrende i Maryon Park tager Thomas billeder af to elskere. Kvinden, Jane, er rasende over at blive fotograferet og jagter Thomas, kræver hans film og forsøger til sidst at snuppe kameraet fra ham. Han nægter og fotograferer hende, da hun flygter ind på en eng. Thomas møder derefter sin agent Ron til frokost og bemærker, at en mand følger efter ham og kigger ind i hans bil. Tilbage til sit studie ankommer Jane og spørger desperat efter filmen. Hun og Thomas har en samtale og flirter, men han giver hende bevidst en anden rulle film. Hun skriver til gengæld et falsk telefonnummer ned og giver ham det.
Thomas, nysgerrig, tager adskillige zooms af den sort-hvide film af Jane og hendes elsker. De afslører, at Jane stirrer på en tredje person, der lurer i træerne med en pistol. Thomas ringer begejstret til Ron og hævder, at hans improviseret fotoshoot kan have reddet en mands liv. Thomas bliver forstyrret af et bank på døren, og det er de to piger igen, som han bliver kneppet med på sit værksted og falder i søvn. Når han vågner, opdager han, at de håber, at han vil fotografere dem, men han indser, at der kan være mere til fotografierne af parken. Han beder dem gå, og siger: "I morgen! I morgen!"
Et nærmere kig på en sløret skikkelse under en busk får Thomas til at mistænke, at manden i parken trods alt kan være blevet myrdet, i den tid Thomas skændtes med kvinden rundt om hjørnet.
p>Da aftenen falder på, vender fotografen tilbage til parken og finder mandens lig, men han har ikke medbragt sit kamera og bliver skræmt af lyden af en kvist, der knækker, som om en gik. Thomas vender tilbage for at finde sit studie ransaget. Alle negativer og print er væk, bortset fra en meget kornet eksplosion af, hvad der kan være liget.
Efter at have kørt ind til byen ser han kvinden og følger hende til en klub, hvor Yardbirds, med Jimmy Page og Jeff Beck på guitar og Keith Relf på vokal, ses fremføre sangen "Stroll On". En summen i Becks forstærker gør ham så vred, at han brækker sin guitar på scenen og kaster derefter nakken ind i mængden. Der opstår tumult. Fotografen tager fat i nakken og løber væk fra klubben, før nogen kan snuppe den fra ham. Så tænker han over det, smider det på fortovet og går. En forbipasserende tager fat i nakken og kaster den tilbage uden at opdage, at det kom fra Becks guitar. Thomas finder aldrig den undvigende kvinde.
Ved en bedøvet fest i et hus ved Themsen nær det centrale London, finder fotografen Veruschka, som havde fortalt hende, at hun skulle til Paris; ansigt, siger hun, at hun er i Paris. Thomas beder Ron om at komme til parken som vidne, men kan ikke overbevise ham om, hvad der skete, fordi Ron er meget stenet. I stedet slutter Thomas sig til festen og vågner op i huset, da solen står op. Han vender tilbage til parken alene, kun for at opdage, at liget er væk.
Det er berømt, at Thomas ser en mime-trup spille en tenniskamp, bliver draget af den, efter lidt tager han den imaginære bold op og bringer den tilbage til de to spillere. Mens han ser mime, høres lyden af bolden, der spilles, og hans billede falmer og efterlader kun græs i slutningen af filmen.
